Fairplayregler & regler

Sjov med Musmatiks Fairplayregler benyttes både til Sjov med Musmatiks originale kortspil med tabeller og 10’er venner, samt til makkeropgaver i de forskellige opgavesæt. Reglerne er en konkret handling, som giver en sjov og respektfuld stemning, flow og tone i klassen, når der samarbejdes og spilles.

Fokus på fairplayreglerne ophæver samtidigt den fokus på konkurrence (at vinde spillet) og de medfølgende skænderier som man tit ser opstå når børnene spiller et spil. Børnene får med brug af fairplayreglerne, ro til at spille en masse, og får samtidig en god og energifyldt oplevelse ud af det, da anerkendelsen af hinanden skaber glad, nærværende og motiveret stemning.

Børnene får ikke blot anerkendelse, men men de oplever også glæden og erfaringen ved at give anerkendelse. På denne måde oplever børnene at de selv har mulighed for at påvirke stemning i og omkring undervisningen og læringssituationen, noget man kan opfordre dem til at bruge i frikvarterer, på fodboldbanen etc. Dette træner deres autonomi, selvstændighed, og tro på egne evner til at påvirke deres egen situation. Noget der påvirker deres selvfølelse, generelle trivsel og deres forhold til faget matematik.

Børnene oplever dynamik, bevægelse og fremskridt på mange planer både fagligt (kognitivt), kropsligt og relationelt(socialt). Disse fremskridt fastholder interessen. Noget hjerneforsker Kjeld Fredens beskriver på denne måde ”Det er progressionen der fremmer hjernens plasticitet”. Da læreren nu både kan anerkende for de matematiske (kognitive) kompetencer og relationele (sociale) kompetencer, kan flere børn bliver anerkendt og ”set”. Noget der er helt essentielt for Sjov med Musmatiks enaktive (enactive) og musiske tilgang til læring. Regler kan downloades frit ved køb af kortspil og hænges op i klassen eller hjemme på værelset. (Ved anden download indsæt gerne 50kr på mobilepay 26231992.)

Download regler for Sjov med Musmatiks 10’er venner kortspil her: