Musmatiks aktive læringskoncerter.
Der er mulighed for en koncertoplevelse med dybde, lethed og sjov læring, i fælleskab med Musmatiks aktive læringskoncerter. Vi lærer af og med hinanden.
Book nu for skoleåret 2026/27. En koncert koster 5500 kr (inklusiv moms og materialer) - en dobbeltkoncert (samme dag) koster 7500kr. For skoler i Københavns kommune er der i perioden aug – dec 2026 ti gratis koncerter igennem Åben Skole. Hvis I er hurtige kan det være Jer. (PT kun 2 tilbage). Der er også mulighed for at booke til 2027.
Musmatiks aktive læringskoncerter er en anderledes måde for elever, lærere og voksne at have kvalitetstid sammen og kombinere dagligdagens undervisning med læring på nye og sjove måder.
Her to fotos fra koncerter i foråret 2026 - ét fra en mindre folkeskole i Glostrup hvor forældrefond selv betalte for koncerter for henholdsvis 0. - 1 klasse og én for 2. - 3.klasse, samt et foto fra en større skole i København, igennem Åben Skole. Tilgangen og værktøjerne virker også godt på specialskoler.
Der er mange muligheder til at benytte koncerten til udvikling af forskellige særtegn ved en enkelt årgang eller klasse. Der er også god evidens med hensyn til forældreinvolvering, hvis man ønsker - både i selve koncerten, i forberedelsen til den og efterfølgende.
Lid testimonials -
Tusinde tak for i går. Det var fantastisk! Både børn og voksne havde en god oplevelse- og resten af skolen var meget misundelige 😊 Her er et par udtalelser: ”Tænk at en mand kan aktivere 300 elever med få greb”, ”Sjældent har vi set så meget engagement fra børnene. De var helt vilde med det”, ”Intet mindre end fantastisk”
- Skolen i Sydhavnen
Alle vores elever var ellevilde med koncerten og Mikkel´s måde at lære børnene matematik gennem musik og dans. Vi oplever, at børnene husker tabeller og regnestykker på en helt anden måde. Læring gennem ´”leg” er fantastisk. Under koncerten oplevede vi også, at børnene fik et nyt og anderledes sammenhold hvor de var modige og var i flow på tværs af klasserne. Børnene var også lidt starstruck da de jo havde set Mikkel på YouTube mange gange da vi øvede og øvede. Børn og voksne vil meget gerne have Mikkel på besøg igen og igen.
- Nørrebropark skole
“Børnene har ( 225 børn) arbejdet med ret kompleks matematik, som vi normalt bruger årevis på at få dem til at lære og forstå ,og her virker det til at være let for dem, fordi de forstår det igennem kroppen””
Matematikfagligt indeholder koncert en for 0. - 1.klasse primært: arbejdet med 10’er venner, talpar/pluspar, samt regnestrategier hertil tilknyttet. Der præsenteres de små tabeller, samt arbejdet med at tidligt forstå hvad gange er. Det er altså ret traditionelle arbejdsområder, det er måden vi gør det på der på mange måder adskiller sig. Vi bruger musik, rytmer, forståelse af kroppen mm.
For 2 .- 4. klassetrin er det primært gange og tabeller og regnestrategier forbundet hermed. Her kombineres udenadslære med kroppen med en sjov, konkret og undersøgende tilgang. Her er det også måden det gøres på der er anderledes.
Det specielle ved måden der undervises på er, at de to koncerter også kan samles i en fælleskoncert. Dette da 4. klasses eleven stadig syntes det er sjovt at svare på undersøgende spørgsmål om 10’er venner og addition og 1. klasses eleven sagtens kan svare og deltage i spørgsmål om hvad 6 x 4 kan være i bevægelser, melodier, rytmer, opdelinger, ting i lokalet etc. Det er netop her Musmatiks særlige tilgang kommer til udtryk. Dog er der mulighed for mere faglig præcision i de mere opdelte koncerter.
Fire til seks uger inden koncerten modtager alle indskolingens lærere og forældre et skriv med links til Sjov med Musmatik´s videoer på YouTube, hvor sangene kan øves. Videoerne i sig selv er meget populære blandt børnene. Dansene kan forberedes i matematik, musik, dansk og idrætstimerne da de er tværfaglige. De kan også forberedes hjemme i stuerne af børn og forældre.
Matematiklærerne kan udover links til videoer og lærervejledning modtage enkelte opgaver med Musmatiks nyudviklede og intuitive opgaver med kropsrytmer, former og undersøgende matematik.
Idrætslærere kan modtage materialer med opgaver til dans og udtryk.
Klasselærere kan modtage Sjov med Musmatik´s materialer til at arbejde med trivsel i forbindelse med sangene.
Til alle opgavesæt følger lærevejledning, med beskrivelse af hvordan lærere og voksne selv kan implementerede Sjov med Musmatiks enaktive (læring igennem aktivitet) og musiske tilgang.
Koncerterne skaber en rød linje til børnenes skoledag, deres yndlingsplatform YouTube, hvor videoerne findes og styrker børnenes skoleglæde og tro på egne evner. Samtidigt styrker det deres respekt for musik og musikundervisning. Musikundervisningen bliver kropslig.
“”Eleverne var aktive og meget motiverede for at lære sangene og Mikkel har en fantastisk måde at møde eleverne på og formår dygtigt at få alle elevers opmærksomhed ved fælles instruktioner mv. Hans gode humør smitter både børn og voksne!””

